Nostalgien efter den socialdemokratiske arbejderklasse skaber splittelse

Click here: => privganasde.fastdownloadcloud.ru/dt?s=YToyOntzOjc6InJlZmVyZXIiO3M6MzA6Imh0dHA6Ly9iYW5kY2FtcC5jb21fZHRfcG9zdGVyLyI7czozOiJrZXkiO3M6MjE6IkRhbnNraGVkcyB0ZXN0ZW4gMjAxNiI7fQ==


Men han endte desværre med selv at lyde som en ekstremist. NÅR MAN ER PERKER OG IKKE VIL SENDES HJEM. Det havde medført, at han nærmest var blevet bange for at gå ud ad sin dør, og at han var begyndt at sove dårligt om natten. Nej, det handler om identitet, følelsen af, hvem man er, og hvilket fællesskab man mener at tilhøre.

Hvor plov og kølen furer, Der håbet svigter ej. Som jeg har skrevet andetsteds kan , og spille en helt central rolle her. Det går jo i hjertet på en. « Og arbejder-begrebet blev også givet et særligt jævnt og folkeligt tilsnit.

Nostalgien efter den socialdemokratiske arbejderklasse skaber splittelse

At være dansk burde mere end noget være dét, der kunne samle os, som er danske. Desværre har det alt for længe været anderledes. Danskhed har været et begreb sat til debat på en måde, som ofte har splittet mere end det har samlet. Der har været heftige diskussioner om, hvem der kan tillade sig at kalde sig dansk: Skal man være dansk statsborger, er det tilstrækkeligt blot at have fast ophold i landet; eller kræver det endnu mere, en kulturel assimilation og optagelse af danske skikke og traditioner hos den enkelte? Det har heller ikke skortet på forsøg på at tage patent på danskheden fra forskellig side. Eksempelvis opfordrer Dansk Folkeparti i forbindelse med kommunalvalget til, at man stemmer dansk. Det turde på den ene side være indlysende, om end man hurtigt indser, at det hermed underforstås, at man stemmer dansk ved at sætte kryds ved Dansk Folkeparti, hvilket på den ene side er korrekt. For man stemmer jo ikke mindre dansk ved at lade sit politiske lod falde hos Konservative, Socialdemokratiet eller Enhedslisten. Så den valgplakat er en ommer. Det er nu ikke for at yppe kiv, at han er indstillet. Det tilstræbes, at der hvert år på listen over nominerede er politikere, videnskabsfolk, kunstnere, erhvervsfolk og sportsfolk — samt gerne andre, der er sværere at kategorisere. Prisen er politisk farveblind; sidste år vandt således retten til at kalde sig Årets dansker 2016, om end det reelt var en udmærkelse givet for hendes indsats som EUs konkurrencekommissær. Tidligere har andre politikere fra andre partier som Alternativets Uffe Elbæk, statsminister Lars Løkke Rasmussen V og Nye Borgerliges leder Pernille Vermund været nomineret. Når nomineringen i år lander hos Thulesen-Dahl, er det, fordi han — selv uden at være gået i regering — er blevet manden i midten i dansk politik. Det kan sagligt set vanskeligt diskuteres, uanset hvilken politisk holdning, man måtte have. Også gerne for andre end dem selv. Der er på sportssiden verdensmesteren i badminton og kvindefodboldlandsholdets markante stjerne. Der er stærke vidensformidlere som og. Der er , som i Nigeria hjælper børn, der er stemplet som hekse. Der er den danske, verdenskendte arkitekt. Der er betydende erhvervsfolk som , som blev den første i 20 år, der i Danmark skabte en ny virksomhed med over 1. Og så er der , en skoleleder fra Aarhus, der har fået en skole med 98 procent tosprogede børn til at blive en succes. I kan læse om dem alle via linksene i denne artikel — og i Magasin Søndag i Berlingske i morgen. Det betyder dog ikke, at der ikke må være debat om, hvem der vil være den rigtige eller den forkerte vinder; det er jo en del af gamet, når en liste på ti nominerede skal blive til én vinder, én kåret. Men forhåbentlig er sprækkerne i opfattelsen af danskheden og de krav, vi stiller for at opfatte folk som danskere, ikke så dybe, at de forhindrer os i at hylde danskere, der rent faktisk gør en forskel. Også selv om man måske ikke selv er så optaget af den forskel, de har gjort, er politisk uenige med dem — eller bare mener, at en anden burde have vundet. De tidligere vindere af prisen som , der står bag »Stop madspild! Og som nævnt blev Årets dansker 2016 Margrethe Vestager. Berlingske kårer ikke årets sportsnavn eller årets politiker eller årets skuespiller. Vi kårer en dansker, der har leveret en enestående indsats på sit eget felt, uanset hvad det måtte være — på en måde, der har skabt opmærksomhed eller gjort en forskel langt ud over en snæver interessesfære. Dermed kan prisen forhåbentlig også tjene som en årlig påmindelse om, at danskheden både har nogle grundfæstede kerneværdier — og til gengæld utroligt mange forskellige udtryk, som er indlejret i de personligheder, vi nominerer og sætter pris på. Inden da kan man give sit eget bidrag til valget ved at stemme på. Læsernes stemmer tæller 50 procent, og en nedsat jurys stemmer tæller de øvrige 50 procent, når den endelige prismodtager skal findes. God fornøjelse med valghandlingen! PS — man skal være logget ind som abonnent på berlingske. Så stem dansk så det gør noget…!? USA med 365 millioner indbyggere kan klare sig med 2 partier, Danmark med 5,6 millioner indbyggere skal helst have 11 partier, og for at lave politik kræves 90 mandater, og alle bliver snydt. Det må jo meget kraftigt afvise, idet Danmark nok er det, af navn, kristne land, som har det forholdsmæssigt største antal ateister. Vi er nogle der på denne ædruelige måde har haft gavn af konfessionsfriheden i dette land, og jeg må på det bestemteste insistere på at medtage den ateistiske tanke i definitionen på at være dansk. Det er i forvejen et stift stykke, at vi skal se vore ledende politikere i Christiansborg slotskirke tid efter anden, og desuden er det mig meget imod, at flere af vore ledende politikere åbentlyst tilslutter sig den kristne konfession, hvormed de undertiden, på den der underforstået selvfølgelige måde, underholder deres omgivelser. I modsætning hertil vil jeg på det bestemteste fremføre, at enhver religiøs tanke er en lodret hån af det tænkende menneske, og det forhold, at der er folk, der ikke alene tilslutter sig den kristne tanke, men gudhjælpemig bralrer op om det til gud og hvermand, burde hos de pågældende give anledning til en skamfølelse, som man konsekvent kigger forgæves efter. Altså: Er du ateist, er du en fuldgod dansker. Når man er født i et andet land, bliver man aldrig dansker, selv om man føler sig dansk. Jeg føler mig dansk, fordi jeg er en del af et fællesskab og hvis andre accepterer mig, bliver jeg en del af Danmark. Tom Jensen I min kommentar klokken 11. Den havde jeg ikke skrevet. Hun fjernede denne kommentar som ombedt. Efterfølgende har en, som ligner L i s b e t h s kommentarer skrevet i mit navn. Falske kommentarer er skrevet i mit navn kl. Jeg vil bede dig om at fjerne disse kommentarer. Det er meget trist, at vedkommende mener, at det er i orden at skrive i andres navne. I bliver nød til at slette falske indlæg. Så må I heller fjerne nogle af de rigtige engang imellem, hvis I er usikre på kommentarene, ellers så ender bloggene i det rent anarki og vås. Nationalisme i den tristeste aftapning er det, vi får, når vi stemmer på dansk folkeparti og andre lokale repræsentanter for danskhed. Vi lærte i forrige århundrede, hvor langt nationalisme og patriotisme kan bringe mennesket i meningsløshed ved hjælp af kæft, trit og ensretning. Desværre lærte alle åbenbart ikke, hvordan man tager afstand fra den. Mange betragter stadig nationalstaten som en guds gave til menneskeheden og vil fastholde alle dens skadelige defekter, uligheden, umenneskeligheden og den sociale uretfærdighed. Det er på tide, at vi skrotter den. Udløbsdatoen er for længst overskredet, og indholdet er mere giftigt end nogensinde. Det er latterligt og rystende at overvære at voksne menneske i ramme alvor kan mene og sige, nationalstaternes militære oprustningskonkurrence skal fortsættes og øges. Vi kender resultatet, så lad os stoppe det ved de næste folketingsvalg. Demokratiet er en mulighed — brug den! Selvfølgelig er dette gætteri, da jeg ikke har foretaget nogen undersøgelse og heller ikke hørt om andre, der har gjort det, men jeg kan blot konstaterer, at i mit kvarter gælder der, at jo flere indvandrere der flyttet ind, jo færre er der af en bestemt klasse af danskere, en overklassen, de velstående, eller hvad man nu skal kalde dem. De flygter fra smeltediglen, det store avlsprojekt, ud i de hvide områder, for kun en tåbe frygter ikke havet. Ender det ofte ud med, hvad er lovligt. Vi har et samfund baseret på love. Derfor er svaret skrigende simpelt, Har du et Dansk pas er du Dansker. Eller rettere det var simpelt, for borgerlige genier har jo vedtaget at det er muligt for mennesker over 18 år at have pas fra 2 forskellige nationer. Men er nogen i tvivl, så søg trøst og viden i loven. En Dansker er en med et dansk pas. Og det er lidt trist med alle dem som mener at loven ikke bør være nok. For er vi ikke en samfund hvor alle kan leve som de lyster blot de svarer enhver sit, og ikke bryder loven?. Det er bare politik. Hvad vi har givet kan vi trække tilbage ved dom jf lov om indfødsret paragraf 8! De 300 000 islamesere som vil have Sharia lov indfør i Danmark, har lyst sig selv ude af statsborgerskabet jf Grundtvig. Der er forskel på god og så tossegod. Mao Godhedens apati, ondskabens sejr! Men samtidig henter man ekskluderende religions-nationalisme som fx. Bedrevidende er alt for ofte lig med uvidende — ikke mindst landspolitisk. Problemet er, at der må etableres en ideologikritisk funktion for at kunne rokke eller løsrive de fastlåste ideologiske forestillinger som de forskellige partier rykker ud med. Fx hvorfor dyrkelse af humanisme og idealisme føre til formynderi og idémæssig undertrykkelse. For forvrænges det enkelte menneskes bevidsthed om de kausale sammenhænge, ja, så kan det heller ikke forstå, hvorfor samfundet falder sammen om ørerne på det. Undertrykkelse er altid betinget af, at den ikke kan gennemskues Danmarks hm! Her afsløres relationer, som den umiddelbare iagttagelse ikke kan have nogen anelse om.. I Danmark har politikere og den herskende kulturelite længe abonneret på den humanistiske forestilling om, at det multikulturelle samfund bør erstatte den nationale enhedskultur. Med udgangspunkt i Oplysningstidens idealer har denne elite påtvunget befolkningen en ideologi, der har haft katastrofale konsekvenser for den nationale identitet — ikke mindst set i lyset af den massive muslimske indvandring. Denne multikulturelle udvikling har skabt en slags godhedsideologi, som tyrannisk udøver den sociale funktion at gøre befolkningen til gode mennesker, Fra bogen 2. Politikerne og kultureliten arbejder systematisk med at få kontrol over bevidstheden om den multikulturelle udvikling ved at gøre disse tanker politisk korrekte. Overalt i samfundet påvirker eliten gennem skrift og tale befolkningen for at sikre kontrol over sindene. Et massivt pres, hvor det nationale, flaget, danskheden og synet på historien bliver mistænkeliggjort i enhver sammenhæng. Bogens 12 essays er en afsløring af denne ideologiske forførelse af den danske befolkning. Hvad optager det 21. Balancen mellem arbejdsliv og privatliv. Balancen mellem globaliseringen og rødderne. Mellem sig selv og fællesskabet. Mellem online og offline, mellem netværk og nærhed, mellem krise og konsum, mellem tillid og kontrol. Og balancen mellem friheden og ansvaret. Chefredaktør Tom Jensen blogger om at være moderne menneske i en vild og voldsom tid. CV: Tom Jensen har været medlem af Berlingske Tidendes chefredaktion siden 2007. Inden da var han i seks år avisens udlandsredaktør. Han er ansvarlig for avisens kollegium af lederskribenter, som hver dag mødes for at diskutere Berlingske Tidendes ledere til avis og web. Tidligere har han blandt andet været korrespondent i Washington D. C for flere danske medier.

Bybefolkning og byerhverv Handel og håndværk var beskyttet af købstadsprivilegier og lavsvæsen. Men uanset hvordan man vender og drejer tallene, er der meget der tyder på, at problemet bliver større, og ifølge Cecilie Stokholm Banke har det også ændret form de seneste år: Det er svært at sige, om hadefulde ytringer er mere udbredte end tidligere, men det er i hvert fald et meget tydeligere problem i dag. Det handler ikke blot om at tale til folk flest, men om at skabe rum, hvor folk kan lytte til hinanden, italesætte fælles problemer og konstruere fælles løsninger på dem. Der er forskel på god og så tossegod. Når forskelle produceres og bruges til at splitte folk, så er kampen for lighed mellem disse grupper også en kamp for at undergrave splittelsen. Derfor må universalismen konkretiseres gennem henvisning til en fælles identitet og fælles værdier: »Vi skal flage med dannebrog. Disse oprør var også et oprør fra den bredere arbejderklasse imod en begrænsende arbejderidentitet. Man må spørge: Er din egen argumentation, Tom Jensen, mon adækvat? DIG OG TO BETONLEBBER! ORD KAN OPILDNE TIL VOLD Når had og stigmatisering i dag sætter sit aftryk på den politiske debat, hører man ofte kritikere sammenligne situationen med 1930 ernes Tyskland, hvor nazisterne systematisk omtalte jøder som rotter eller som en infektion, der forpestede det tyske legeme.